Hytten og grunden

Hytten

Hytten er indrettet til 30 personer (service, madrasser, spiseplads)

Indretning

 

1 opholds-/spiserum til 30 personer

1 pejsestue med borde og stole/taburetter til 30 personer

Køkken med stort komfur med ovn, alm. køle/fryseskab og industriopvaskemaskine.

Vaskerum med 8 vaskekummer, 3 toiletter og en brusekabine.

2 små soverum med en køjeseng i hver (ialt 4 sovepladser).

1 grupperum/lederrum med 2 senge og 6 løse madrasser

1 sovesal med med 18 madrasser i ”superkøjeseng”

 

Udstyr

Køkken: Køkkenet er udstyret med alt, hvad man forventer i en spejderhytte, hvor man skal kunne lave mad til 30 personer. Fx service, gryder, pander, fade, skåle, kander, brød- og kødknive, kaffemaskine, el-kedel, sigter, rivejern, osteskærer, termokander til te og kaffe, håndmikser, proptrækker, vinglas og meget mere. Der er 30 lysestager til fyrfadslys og 5 til alm. lys. Mail, hvis der er noget specifikt, du gerne vil checke, om det findes.

 

Rengøring: Alm. rengøringsartikler forefindes.

 

Øvrigt: Dannebrogsflag, der passer til flagstangen på grunden.

 

Brænde: I skal selv medbringe brænde til brændeovn eller bål.

 

Rafter: Rafter er ikke med i hyttelejen. Disse bestilles evt. hos den lokale tømmerhandel. Hvis der er rafter fra tidligere lejere, er I selvfølgelig velkomne til at bruge dem.

 

Der er ikke telefon i hytten men normalt udmærket mobil-dækning. Der er ikke WiFi.

 

Medbring selv

 

  • indendørssko (vi går ikke med udendørssko i hytten)
  • viskestykker
  • karklude
  • toiletpapir og køkkenruller
  • opvaskemiddel (der er til opvaskemaskinen)
  • sengetøj/soveposer - det er jo en spejderhytte, så der er kun madrasser
  • whiteboard penne, hvis I skal bruge sådanne
  • håndsæbe
De 4 borde i pejsestuen måler 100 cm x 150 cm
Sovesalen har 18 madrasser der måler 70 cm x 200 cm (de to madrasser ved stolperne er lidt kortere)
Sove-/grupperummet har en lang briks med to madrasser på 85 cm x 200 cm. Desuden 8 løse madrasser på 70 cm x 207 cm

Grunden

Husk at medbringe brænde til pejsen
De 7 borde i spisestuen måler 70 x 110 cm
De to små soverum er ens og er begge indrettet med en køjeseng

Grunden - eller lejrpladsen, som vi kalder den hos spejderne - er på ca. 7.000 m2 og således rigelig til nogle telte, selv om en del af dette areal også rummer en lille sø og en å. Der er også plads til at lave aktiviteter, såsom pioner, lege eller måske lidt boldspil, hvis man ikke er for kræsen med banens beskaffenhed.

 

Grunden ligger i rolige omgivelse for enden af en vej, der er lukket med en anordning, som spærrer for al gennemkørsel (cykler kan fint passere).

 

Næsten for enden af grunden er der en bålplads, men der er også en større og hyggeligere bålplads i den modsatte ende af grunden på den anden side af huset. (Der er ved at blivet udstykket grunde bag vores, så skoven bagved er nu fældet)

 

Bemærk, at det er en lejrgrund, hvor græsset kun bliver slået 4-6 gange om året - og lidt oftere omkring huset. Forvent derfor, at græsset godt kan stå lidt højt i perioder, hvor græsset er i god vækst.

 

Høveltehytten, Høveltsvangsvej 90, 3450 Allerød (30 km nord for København)